Udvikling i Langå – med miljøgruppen i forreste række

18. marts, 2014

I går, den 17. marts, blev der oprettet en ny forening til at bære den nye udviklingsplan videre og Langå Miljøgruppe er repræsenteret med to medlemmer af den nye bestyrelse: Leif Mårtensson og Dorthe Nielsen.

Ikke mindre end 150 Langå-borgere mødte op for at støtte oprettelsen af den nye forening og det er jo et fantastisk udgangspunkt for at få sat gang i nogen af de mange idéer, som også miljøgruppens medlemmer har bidraget meget aktivt med undervejs.

Vi kan vist roligt tale om medvind – om ikke på cykelstierne, så til at gøre Langå et endnu bedre og grønnere sted at bo – det var en stor aften! Vi har fået kommunens ører, vi har fået hul igennem til Banedanmark via kommunen og i det hele taget har udviklingsplanarbejdet bevist, at der er masser af ressourcer i Langå – det er bare at smøge ærmerne op og komme i gang!

Besøg på affaldsterminalen i Randers 2. april 2014 – der er plads til flere

16. marts, 2014

Vi har fået en aftale om at få en rundvisning på Randers kommunes affaldssorteringsanlæg og hvis vi skulle se det køre, måtte det altså blive inden for normal arbejdstid.

Måske har du mulighed for at spendere en restferiedag eller synes i det hele taget, at det er værd at bruge noget tid på?

Det er onsdag den 2. april kl. 14-16 og der er tilmelding på SMS (helst) eller telefon til undertegnede, Lou Næraa, på tel. 2281 7871.

Mulighed for samkørsel fra Kulturhuset i Langå.

Læs om affaldsterminalen her